Kort (geografi) - Ertholmene (Christiansø)

Ertholmene (Christiansø)
Ertholmene (ældre stavemåde: Ærtholmene) er en øgruppe cirka 20 km nordøst for Bornholm i Østersøen. De kaldes sådan, fordi øerne er små som ærter. Øgruppen består af de to beboede øer Christiansø og Frederiksø, samt nogle ubeboede småøer og klippeskær. De to hovedøer er forbundet med en cirka 30 m lang fodgængerbro.

Ertholmene er i kraft af deres afsides beliggenhed og beskedne udvikling siden 1800-tallet et enestående dansk kulturarvsmiljø og en arkitektonisk tidslomme. Christiansø Museum ligger i Lille Tårn på Frederiksø, og fungerer både som egns- og lokalarkiv for Ertholmene, samt som militærhistorisk museum for Christiansø Fæstning.

Øgruppens samlede areal er 39 ha, hvoraf Christiansø er 22,3, Frederiksø 4 og Græsholm 9 ha. Det samlede indbyggertal er (1. januar ), 1. juli 2021 89 indbyggere, der bor på Christiansø og Frederiksø. Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, cirka 300 m øst for Christiansø.

Ertholmene er ikke del af nogen kommune (til administrative formål anvendes dog kommunekode 411, Christiansø), men sorterer under Forsvarsministeriet. Ministeriet udpeger en administrator, der varetager de offentlige myndighedsfunktioner. Øgruppen udgør Christiansø Sogn og har egen læge samt en skole, hvor børnene kan gå til og med 7. klasse. Derefter skal børnene gå i skole andetsteds i landet, men de fleste vælger Bornholms Efterskole. Da Ertholmene er uden for den kommunale inddeling betaler beboerne ikke kommunale skatter, og derudover var beboerne fritaget for at betale sundhedsbidrag.

Der var formentlig ikke fastboende befolkning på Ertholmene før i slutningen af 1600-tallet. Inden da hed øerne Kierkeholmen (nu Christiansø) og Boeholmen (nu Frederiksø).

I 1684 besluttede Christian 5. at bygge et fæstningsanlæg på øerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen. Anthon Coucheron fik opgaven og blev den første kommandant. Fæstningen kom til at hedde "Christiansø", og de to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christian 5.) og Frederiksø (efter Frederik 4.). Fæstningen bestod af to tårne, Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø, samt nogle bastioner og ringmure. Fæstningens andre bygninger blev opført omkring havnen. Fæstningen fungerede som militært anlæg indtil 1855.

Under Englandskrigene (1801-1814) d. 24. oktober 1808 blev Christiansø angrebet af englænderne. Angrebet blev ført an af viceadmiral William Lukin på linjeskibet Mars. Herudover talte eskadren linjeskibet Orion, fregatten Salsette, krydserne Magnet og Swan og de tre bombarderfartøjer; Hound, Aetna og Devastation. De tre bombarderfartøjer åbnede ild 2,5 km øst for Christiansø mens hovedeskadren lå 7,5 sydøst for øen. Hound, Aetna og Devastation var alle forsynet med to sømorterer; en 92- og en 197-pundig og i løbet af de 4 1/2 time angrebet stod på sendte de tilsammen 300-350 bomber af en samlet vægt på 20-24 tons mod Christiansø. William Lukin besluttede sig undervejs for at ændre planer og opgav dermed forsøget på at landsætte soldater, og dermed erobre øen. De nye planer gik ud på at sende hovedeskadren tæt ind forbi fæstningens batterier for at kortlægge dem til senere brug for den engelske flåde. Da eskadren kom på skudhold blev der åbnet ild fra Christiansø og med træning fra artilleriløjtnant Marcus Christian Bech, der også var til stede under Københavns bombardement i 1807, var skudene velrettede. 4 1/2 time efter angrebets start satte William Lukin sejl og kurs mod nord. Lukin manglede imidlertid yderligere information angående dybden af Christiansø's havn og sendte derfor Salsette og Magnet afsted på ny mod den nordlige del af øen. Efter et endnu en velrettet kugle fra øen, der skød fregattens stormast over, vendte Salsette og Magnet om. Dermed var angrebet på Christiansø d. 24. oktober 1808 ovre og udover skader på en værdi af 3.100 rigsdaler, var seks svenske krigsfanger og en ældre kone fra Christiansø omkommet.

Indbyggertallet toppede ved folketællingen i 1810 med 829 indbyggere. Siden faldt indbyggertallet drastisk, især da fæstningen blev nedlagt.

I 1821 blev anarkisten og teologen Jacob Jacobsen Dampe overført til fængsling på Christiansø under skarp bevogtning. Oprindelig var han idømt dødsstraf ved domstolene, men det blev ændret til livsvarigt fængsel af Frederik 6..

Efter fæstningstiden blev Ertholmene primært et fiskersamfund. Mange af de gamle militære anlæg er stadig bevaret, og alle bygninger og mure er i dag fredet. Turisme er blevet et stort erhverv på øerne, som årligt besøges af ca. 45.000 turister. 
Kort (geografi) - Ertholmene (Christiansø)
Land - Danmark
Dannebrog
Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og det grænser op til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelene kaldes Rigsfællesskabet).

Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
DKK Danske kroner (Danish krone) kr 2
ISO Sprog
DA Dansk (Danish language)
EN Engelsk (English language)
FO Færøsk (Faroese language)
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyskland 
Subnational enhed
By, Landsby,...